I dag udgiver vi vores nye rapport om udøvere og udøverbehandling.
Rapporten bygger på indsamlede data fra de udøvere, der er og har været i forløb i centeret. Resultaterne giver en dybdegående forståelse af udøveres trivsel, adfærdsmønstre og motiver.
Vi stopper stalking ved at ændre adfærden
Stalking rammer hvert år op mod 100.000 danskere. For at stoppe stalking må vi også hjælpe dem, der udøver den. Dansk Stalking Center tilbyder psykologisk behandling til udøvere og den nye rapport viser:
- 79 % stopper med at udøve stalking
- 70 % får dybere indsigt i deres adfærd
- 72 % oplever forbedret livssituation
- Symptomer på angst og depression falder med over 50 %
“At blive mødt som et menneske og ikke som et monster har givet mig indsigt i, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde og hjulpet mig til at stoppe.” – Udøver i behandling i Dansk Stalking Center
Viden er vejen frem
Formålet er at skabe ny viden, som kan styrke det forebyggende arbejde og danne grundlag for udviklingen af mere målrettede og effektive indsatser for både dem, der oplever stalking, og dem, der udøver den.
Klik på billedet til højre eller HER for at læse rapporten.
