Bo og Lisa – Stalket i 9 år af eksveninde

Mødte Ulla midt i livskrise
Bo og Lisa, begge i midten af 40’erne, er blevet stalket gennem 9 år af en kvinde, som Bo har haft et kortvarigt venindeforhold til, inden han mødte Lisa. Han mødte kvinden Ulla, mens han stod midt i en livskrise, på baggrund af både skilsmisse og en nærtståendes dødsfald. Bo betragtede Ulla som en veninde, hvilket han også havde gjort hende klart, men hun havde en anden opfattelse.

Bo var i bolignød og lejede først et værelse hos Ulla og senere en bolig hun havde i den anden ende af landet – alene, troede han. Hurtigt kom hun rendende i tide og utide. Hun regnede tydeligvis med, at de skulle bo der sammen. Over for familie og venner omtalte hun dem som et fast kærestepar. Han havde medlidenhed med hende, men han gjorde hende klart, at de kun var venner og aldrig kunne blive andet. Da hun agerede, som om hun hverken havde hørt eller forstået hans besked, blev Bo klar over, at han hurtigst muligt måtte finde en anden bolig.

Internettet, apps og andre former for teknologi og digitale medier

Ønskede at aftale forlovelse
Da Bo flyttede, startede terroren for alvor. Ulla ringede mindst 20 gange om dagen, og hvis han ikke svarede, lagde hun besked på hans svarer. I mellemtiden mødte Bo Lisa, og de indledte et forhold. Terroren fortsatte, og da Bo fik nyt hemmeligt nummer, begyndte Ulla at skrive lange breve i stedet for. I et af brevene inviterede hun ham ud at spise, så de kunne aftale dagen for deres forlovelse! Lisa begyndte også at modtage telefonopkald og sms-beskeder, hvor Ulla hentydede til, at hun havde et forhold til Bo, og at han var Lisa utro med hende.

 

Stalkeren indgav anmeldelse
Ind imellem svarede Lisa igen for at vise, at hun var ligeglad med Ullas påstande. Lisa havde en følelse af, at hun sms’ede med en pige på 14 år og ikke en kvinde i halvtredserne. En morgen, hvor de var på vej til arbejde, havde Ulla stillet adskillige dildoer op ad stakittet med et stort skilt. ’Her ser du, hvad du overtager!’. De var enige om, at hun reelt ydmygede sig selv. Tre dage efter ringede hun og lagde en besked. Hun savnede sine gummiting! En dag, hvor de var ude at køre for at se på et hus, de ville flytte til for at få fred, fulgte Ulla efter dem i bilen, gennem 25 km. Dagen efter kom landbetjenten hjem til dem, da hun havde indgivet en anmeldelse om, at Lisa og Bo forfulgte hende. Betjenten anbefalede, at de skiftede telefonnumre.

 

Stædighed gjorde, at de nægtede at skjule sig
Da de endelig flyttede, overvejede de at få hemmeligt telefonnummer og adresse, men deres stædighed gjorde, at de nægtede at skjule sig. Desuden forventede de, at det ville stoppe, når de nu flyttede mere end 200 km væk. Men de tog fejl. Kun en måned efter begyndte telefonen at ringe igen. De havde overset, at det nye fastnetnummer stod registreret i telefonbogen. De begyndte samtidig at få mystiske opkald fra fremmede mænd og en som påstod, at de havde ringet til ham midt om natten. Via nummervisning kunne de finde mandens adresse. Da de opsøgte ham på hans bopæl for at finde ud af, hvad der stod bag, holdt hendes bil udenfor hans hus, 70 km fra deres egen adresse. En sen aften et par uger senere, stod en ung fyr på omkring 18 år uden for deres dør. Da han spurgte, om han måtte låne telefonen og ringe til sin mor, blev det klart for Lisa, at det var planen, at han skulle tale med Ulla. Ulla havde næsten fået held med at splitte Bo og hans datter ad ved at skrive et brev til datterens mor om, at Bo aldrig ville se sin datter mere med ordene ’hun er ikke længere min datter!’. Den 13-årige pige havde været vred over, at Bo ikke selv havde skrevet brevet og havde derfor aldrig kontaktet ham. På samme måde havde Ulla også forsøgt at splitte Bo og hans to søskende ad ved at fortælle voldsomme usandheder og påstå, at han aldrig ville møde dem igen.

 

Politiet kunne ikke hjælpe
I starten var Lisa og Bo ikke klar over, hvad det hele handlede om. De troede, at det ville stoppe af sig selv. Først senere, da det blev værre, kontaktede de politiet. Her fik de at vide, at man ikke kunne hjælpe dem. De skulle aldrig have svaret på Ullas henvendelser, for nu kunne politiet ikke hjælpe dem, selv om forfølgelsen på det tidspunkt stadig var voldsom. Desillusionerede, men stædige, tog de hjem igen og besluttede, at så måtte de klare det selv. Samtidig undrede det dem, hvordan hun kunne få politiet til personligt at møde op og anklage dem for stalking, når politiet ikke kunne hjælpe dem, som var de reelle ofre.

 

Bolte på bagdækkene sad løse
Flere gange skiftede Bo og Lisa til nye hemmelige telefonnumre, men hver gang blev de opdaget, og opkaldene fortsatte. En dag hvor Bo var ude at køre i bilen, gav den underlige lyde fra sig. Da han senere gik den efter, viste det sig, at hele 10 bolte på bagdækkene sad løse. Det var fjerde gang inden for de sidste par år, at dette var forekommet. Derefter satte de lys-censorer og overvågningskamera op, da de følte sig utrygge. Parret har talt om, hvorvidt Bo skulle give Ulla klar besked endnu en gang, men et nyt forsøg ville formentlig kun vil give hende nyt blod på tanden. Forfølgelsen har indtil videre varet 9 år.

Lisa har svært ved at forstå, hvordan et menneske kan blive ved at spilde sin tid og ydmyge sig selv over for et andet menneske, der i den grad afviser hende. Hun har overvejet, om hun skulle have undladt at svare på Ullas kontaktforsøg den gang i starten. Det havde nok været det bedste, men alligevel har tiden vist, at det næppe ville have været tilstrækkeligt, idet Bo, før Lisa kom ind i billedet, havde forsøgt at ’tie Ulla ihjel’, hvilket ikke havde nogen effekt.

 

Stress, frustration og forvirring
Stalkingen har påvirket dem med voldsom stress, frustration og forvirring. De er glade for, at de har haft et solidt forhold, for ellers er det ikke sikkert, at det havde holdt, og alene ville det være alt for hårdt at gå igennem. Set i bakspejlet har parret lært, at stædighed ikke er en fordel, når man bliver stalket. Stædighed i forhold til ikke at lade sig kue, ikke at lade sig diktere, om man skal have hemmelig adresse eller telefonnummer. At stå fast på sin ret til at leve frit uden indblanding, er ethvert menneskes ret, men det er måske ikke altid klogt at stå stædigt fast på disse punkter i situationer med stalking. Derimod ser parret det som vigtigt, at man opsøger viden og råd omkring stalkingudøvere og deres adfærd, og derfra tage sine forholdsregler. I stalkingsager handler det om at minimere skader og effekter, og om at beskytte sig selv mest muligt.