Privatlivspolitik

I privatlivspolitikken for Dansk Stalking Center (herefter DCS) oplyses, hvilke data og personoplysninger der indsamles, hvorfor de indsamles, og hvad DSC som dataansvarlig organisation bruger data til.


1.     Generelt

DSCs privatlivspolitik er gældende for samtlige personoplysninger DSC indsamler og opbevarer. Dette forekommer hvis du:
a) besøger DSCs hjemmesider: www.danskstalkingcenter.dk og www.sammenmodstalking.dk (se afsnit 4)
b) tilmelder dig DSCs nyhedsbrev (se afsnit 4)
c) henvender dig til DSCs åbne og anonyme rådgivning (se afsnit 5)                               
d) booker rådgivningssamtale via DSCs bookingsystem (se afsnit 6)
e) er bruger eller kontakter den professionelle intervention (se afsnit 7, 8 og 9)              f) tilmelder dig et webinar hos DSC (se afsnit 10)


2.     Dataansvarlig

DSCs oplysninger som dataansvarlig organisation for behandling af personoplysninger er følgende:

Dansk Stalking Center

Emdrupvej 28A, 4. sal

2100 København Ø

CVR-nr.: 32748708

Når DSC behandler personlige oplysninger, overholder DSC EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de danske persondataretlige regler, som gør sig gældende pr. 25. maj 2018.

Spørgsmål til DSCs privatlivspolitik, eller til måden hvorpå personoplysninger, som er registreret hos DSC, behandles, kan rettes til: kontakt@danskstalkingcenter.dk.

Ønsker du indsigt i dine personlige oplysninger, eller mener du, at der er registreret forkerte data – eller har du andre indsigelser i øvrigt, kan du ligeledes rette henvendelse til DSC. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

3.     Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger (ikke-følsomme personoplysninger)

Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det gælder også økonomiske forhold som skat og gæld. Personoplysninger indebærer også væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold, sygedage eller tjenstlige forhold. Oplysninger i form af billede, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, CV, ansættelsesdato og -stilling, arbejdsområde og arbejdstelefon – er også personoplysninger.

Særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) 

Følsomme personoplysninger er udtrykkelig afgrænset i databeskyttelsesforordningen, og adgangen til at behandle sådanne oplysninger er snævrere end ved almindelige personoplysninger. 

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

  • Race og etnisk oprindelse
  • Politisk overbevisning
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
  • Genetiske data
  • Biometriske data med henblik på entydig identifikation
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Kun de oplysninger, der er nævnt ovenfor, er følsomme personoplysninger.

 

4.     Website, cookies, nyhedsbrev og bestilling af materialer

Når du besøger websitet www.danskstalkingcenter.dk benyttes cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Cookies hjælper med at se, hvor mange der besøger websitet (trafikmåling), samt hvordan besøgende navigerer på websitet. DSC behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer.

Du kan fravælge cookies. Du skal være opmærksom på, at der kan være elementer på hjemmesiden, som ikke fungerer ordentligt ved et fravalg. Du kan muligvis ikke gemme dine præferencer, og nogle af siderne vises muligvis ikke korrekt.

Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Vælger du at tilmelde dig DSCs nyhedsbrev, gøres dette ved at oplyse din mailadresse, hvormed du giver samtykke til, at DSC opbevarer din mailadresse i det anførte system. Samtidig giver du samtykke til, at DSC må sende dig nyheder, invitationer til arrangementer og lignende informationer og markedsføring på din mailadresse. Du kan altid afmelde din tjenesten og dermed tilbagekalde dit samtykke, hvorefter din mailadresse vil blive slettet.

Ved tilmelding til nyhedsbrev, indsamler vi følgende personoplysninger om dig:

  • Navn
  • E-mail
  • Stilling
  • Organisation

Ved bestilling af materialer, indsamler vi følgende personoplysninger om dig:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail
  • Stilling
  • Organisation

DSC benytter logistikvirksomheder til afsendelse af materiale og overlevere i den anledning ovenstående oplysninger ved oprettelse af forsendelse.

Vi anvender Shipmondo til at bearbejde forsendelser og virksomheden får kun adgang til dine data i det omfang og tidsrum, som kræves for at tilvejebringe ydelsen.

Når du besøger websitet www.sammenmodstalking.dk, indsamles der oplysninger til brug for statistik og oplysninger bruges udelukkende til brug for optimering af hjemmeside. Der indsamles ikke personoplysninger.

 

5.     Indsamling af personlige oplysninger – Telefonrådgivning

Ved kontakt til DSCs åbne og anonyme rådgivning registreres udelukkende ikke personhenførbar information efter dine egne oplysninger. Disse data indeholder fx bopælskommune og køn, som udelukkende anvendes anonymiseret til statistisk brug, hvorfor der ikke er tale om en personhenførbar registrering. 

Dit telefonnummer kan ikke ses af DSC, men da teleudbyder gemmer al kommunikation, er der tale om behandling af personoplysninger. Da der potentielt kan fremkomme følsomme oplysninger (fx helbredsoplysninger mv.) undervejs i rådgivningssamtalen finder rådgivningen sit behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 9, § 7, stk. 4: 

Behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.  

Oplyser du som bruger din e-mailadresse for at modtage supplerende rådgivningselementer og/eller deltage i evalueringen af rådgivningen, giver du samtykke til modtagelsen af dette. Svarene i evalueringen anonymiseres og bruges udelukkende til statistik. E-mailadressen slettes senest efter 3 timer, og den opbevares ikke, så den kan henføres til dig som person.  

Aftaler du som bruger af telefonrådgivningen at blive henvist til professionel intervention, accepterer du samtidig, at DSC opbevarer (databehandler) dine personoplysninger – se mere herom i afsnit 7. 

 6.     Indsamling af personlige oplysninger – Booking af telefonrådgivningssamtale

Booker du en tid til rådgivningssamtale via DSCs bookingsystem, beder vi dig oplyse følgende almindelige personoplysninger: navn, telefonnummer og e-mailadresse. Der er mulighed for at knytte en kommentar til din booking. Vi fraråder at skrive person- og stedhenførbare oplysninger i feltet.

Dit oplyste telefonnummer bruges udelukkende til, at rådgiverne i den anonyme rådgivning kan kontakte dig som bruger på det bookede tidspunkt. Din oplyste mailadresse bruges udelukkende til at sende en påmindelse om din bookede samtale. Oplysningerne angivet i bookingsystemet slettes senest efter 1 år.

Samtykke til opbevaring og brug af personoplysninger gives af dig, når du booker samtale i bookingsystemet. Booker du samtale igennem telefonisk kontakt med Dansk Stalking Centers administration, gives samtykke til opbevaring og brug af personoplysninger mundtligt.

Personoplysningerne afgives aldrig til tredjepart.

 

7.     Indsamling af personlige oplysninger – Henvisning og professionel intervention

Er du efter henvisning fra DSCs åbne og anonyme rådgivning i kontakt med den professionelle afdeling, beder vi dig oplyse følgende almindelige personoplysninger om dig: navn, bopælskommune, telefonnummer og e-mailadresse, også kaldet identifikationsoplysninger.

Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, medmindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil.

DSC indsamler ingen særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om dig hos 3. part, medmindre der foreligger skriftligt samtykke og en aftale herom, eksempelvis ved indhentelse af aktindsigt.

DSC benytter spørgeskema via Enalyzer, som fremsendes til besvarelse før opstart af forløb i centerets professionelle intervention. Der er indgået databehandleraftale med Enalyzer.

Ved samtaler i DSCs professionelle intervention benyttes FIT. Der er indgået databehandleraftale med FIT.

Brugere af DSCs intervention får tilsendt en samtykkeerklæring, hvori du kan samtykke til at vi benytter dit CPR-nr. til at trække anonymiseret data med henblik på forskning. Heri vil det være nødvendigt at oplyse CPR-nummer, hvorfor DSC vil databehandle på dette, skulle du ønske at give samtykke. Samtykket er frivilligt.

  

8.     Behandling af personlige oplysninger – Henvisning og professionel intervention, herunder via samtykkeerklæring fra politi, kommune etc.

DSC behandler kun personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, eksempelvis igennem journalføring og registrering. Det kan eksempelvis være nødvendigt for, at DSC kan tilrettelægge det relevante tilbud for dig i organisationen på tværs af fagligheder.

Personlige oplysninger skal forstås som defineret i persondatalovgivningen.

DSC misbruger ikke dine personoplysninger. DSC videregiver desuden ikke dine personlige oplysninger uden dit samtykke, medmindre vi er forpligtet til det i medfør af lovgivningen.

 

9.     Indsamling af personlige oplysninger -Telefonlinje og mail for udøvere af stalking

Ved kontakt til DSCs anonyme telefonnummer til udøvere at stalking registreres der ikke personhenførbare oplysninger. Hvis det oplyses under samtalen registres køn på den person, som ringer ind, den person som potentielt er stalkingudsat samt relationen imellem disse. Oplysningerne anvendes anonymiseret til statistisk brug, hvorfor der ikke er tale om en personhenførbar registrering.

Ved brug af “Ring mig op-funktion” ved kø på telefonlinjen for udøvere af stalking samt opkald udenfor åbningstid hertil beder vi dig oplyse følgende almindelige personoplysning: telefonnummer.

Dit oplyste telefonnummer bruges udelukkende til, at en interventionsmedarbejder kan kontakte dig som bruger. Telefonnummeret sendes pr. mail af DSCs teleudbyder. Mailen slettes senest efter 30 dage.

Ved kontakt til DSCs mail til udøvere af stalking: mail@danskstalkingcenter.dk slettes mailen senest efter 30 dage.

Er du efter aftale med den interventionsansatte henvist til forløb i DSC behandles personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt, herunder igennem journalføring og registrering. Dette er DSC forpligtiget til i medfør af LBKG 2021-07-01 nr. 1534 om psykologer mv. § 14

 

10. Indsamling af personlige oplysninger – Webinar

Ved tilmelding til vores webinarer, indsamler vi følgende personoplysninger om dig:

  • Navn
  • E-mail
  • Stilling
  • Organisation

Vi indsamler og behandler dine personoplysninger for at kunne registrere din tilmelding.

11. Deling af dine personoplysninger

Der er indgået individuelle databehandlingsaftaler med alle relevante databehandlere (hvilket særligt omfatter de it-systemer som DSC anvender).

12. Deling af oplysninger med modtagere uden for EU/EØS

Som dataansvarlig deler DSC ikke personlige oplysninger med modtagere uden for EU/EØS.

 

13. Beskyttelse af personoplysninger

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. DSC lever op til gældende regler om sikkerhed og logning samt adgangsstyrende autorisation.

Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende, efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Personoplysninger gemmes 5 år efter, formålet er afsluttet, medmindre andet specifikt er angivet. Dette for blandt andet at leve op til betingelserne for DSCs psykologers forpligtigelser vedrørende journalisering, jf. Lov om psykologer mv. § 14, stk. 2.
Data, der kan anonymiseres, vil efter de 5 år indgå i DSCs statistiske vidensarbejde.

Den hurtige udvikling af behov for digitalisering betyder, at ændringer i DSCs behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. DSC forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør DSC dette, rettes datoen under pkt. ”13. Sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver DSC dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside eller i forbindelse med din kontakt til centeret.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har samtidig mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

 

  1. Sidst opdateret

11.1. Denne privatlivspolitik er sidst opdateret den 3. marts 2025