Hvad er stalking?

Stalking er en særlig type af uønsket adfærd og aktiviteter, der er rettet mod en anden person. Stalking kan fx opstå efter et brudt parforhold, på baggrund af følelsen af uretfærdighed eller vrede og forelskelse.

 

For at der er tale om stalking, skal kontakten være ensidig. Det betyder, at den udsatte ikke responderer eller gengælder kontakten. Samtidig skal der være tale om flere kontaktforsøg og hændelser sådan, at der er tale om et mønster af handlinger.

 

På denne side er samlet viden og fakta om stalking. Se eksempler på stalkingadfærd og læs de ofte stillede spørgsmål om stalking.

Stalking er en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende

og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte

– Definition Dansk Stalking Center

Eksempler på stalking

Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende.

Telefonopkald og beskeder

Fx uønskede telefonopkald, mails, Messenger beskeder, breve og sms'er.

Kontakt gennem andre

Fx når venner bruges som mellemled til at få kontakt og videregive beskeder.

Hærværk og trusler

Fx skade på ejendele, graffiti og trusler
om fysisk vold.

Digital stalking

Fx chikane på sociale medier, kontaktforsøg
fra falske profiler, billeddeling og hævnporno.

Gaver

Fx modtagelse af uønskede blomster,
gaver eller varer.

Overvågning

Fx at udøver opholder sig i nærheden, overvåger via GPS eller på andre måder holder øje.

Telefonopkald og beskeder

Fx uønskede telefonopkald, mails, Messenger beskeder, breve og sms'er.

Kontakt gennem andre

Fx når venner bruges som mellemled til at få kontakt og videregive beskeder.

Hærværk og trusler

Fx skade på ejendele, graffiti og trusler
om fysisk vold.

Digital stalking

Fx chikane på sociale medier, kontaktforsøg
fra falske profiler, billeddeling og hævnporno.

Gaver

Fx modtagelse af uønskede blomster,
gaver eller varer.

Overvågning

Fx at udøver opholder sig i nærheden, overvåger via GPS eller på andre måder holder øje.

Ofte stillede spørgsmål

Dansk Stalking Center definerer stalking som en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.

 

Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende. Stalkingadfærd er en særlig voldsform og kan bl.a. omfatte overvågning, uønskede telefonopkald, sms’er, mails, trusler, fysisk opsøgning og forfølgelse samt i yderste konsekvens drab.

En undersøgelse viser, at op mod 100.000 danskere hvert år udsættes for stalking. Af disse udgør 65 % kvinder og 35 % er mænd. Størstedelen af både stalkingudsatte og -udøvere er under 40 år. Stalking forekommer dog i alle aldersgrupper, ligesom børn i stalkingudsatte familier kan være involveret og påvirket af stalkingen. 

 

Kilde: Justitsministeriet, (2018): Omfang og karakter af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/2918

Stalking er ikke selvstændigt kriminaliseret i Danmark, der ikke er en decideret stalkinglovgivning. Stalking er dog skrevet ind som en strafskærpende omstændighed i loven om tilhold. Læs mere om lovgivningen her.

På trods af den manglende stalking lovgivning betyder det ikke, at man ikke kan gå til politiet, hvis man oplever stalking. Læs mere om, hvordan man bedst forbereder sig til at kontakte politiet her.

At være udsat for stalking betyder, at retten til en tryg og sikker livsførelse er truet. Dette efterlader mange stalkingudsatte som socialt udsatte med uoverstigelige problemer – socialt, psykologisk og økonomisk.

 

I en undersøgelse angiver 39%, at de føler sig utrygge, hertil nævnes følelser som frustration, vrede og bekymring.

Forskning viser, at både mænd og kvinder stalker. I en undersøgelse fra 2018 har 63%  angivet, at de bliver stalket af en mand,  19 % at de bliver stalket af en kvinde, mens 18 % ikke kender kønnet på den, der stalker dem. Samme undersøgelse viser, at alle aldersgrupper er repræsenteret blandt udøvere. Dog er udøveren typisk omtrent samme alder, som den person de stalker.

 

Kilde: Justitsministeriet, (2018): Omfang og karakter af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/2918

Der kan være mange årsager til, at en person stalker en anden. Stalking er ikke en diagnose eller en særlig mennesketype. Stalking kan bedre forstås som en adfærd, der tages i brug som et forsøg på at håndtere et problem, en livskrise eller nogle følelser, som ikke kan håndteres. 

 

Det vigtigste, at vide omkring udøvere er, at de langt fra er ens. Mennesker der stalker, er forskellige ligesom alle andre. Nogle har en eller flere psykiatriske diagnoser, andre lever i ekstrem ensomhed, nogle har et misbrug, men de fleste er relativt velfungerende personer med arbejde og netværk.

Relation til udøver

Relationen mellem udøver og udsat kan opdeles i tre overordnede kategorier, der fordeler sig som:

  • Tidligere nær relation – fx familiemedlem, forhenværende ægtefælle, samlever eller kæreste.
  • Bekendt – fx forhenværende ven, bekendt, nabo, kollega.
  • Fremmed – en man ikke tidligere har haft en relation til.
Se fordelingen mellem kategorierne i filmen.

Kilde: Omfanget og karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse. Justitsministeriets Forskningskontor, 2018

Rapporter om stalking

Justitsministeriets Forskningskontor, 2018​

Syddansk Universitet, Johansen, Tjørnhæg-Thomasen,

Helweg-Larsen, 2013

Syddansk Universitet, Sille Schandorph & Ask Elklit, 2013

Det skriver andre om stalking

På politiets hjemmeside kan du læse mere om, hvordan politiet kan hjælpe, hvis du oplever stalking.

Socialstyrelsen

På Socialstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om stalking som vold. Samt læse om andre voldsformer.

På anklagemyndighedens hjemmesiden kan du læse mere om tilhold og lovgivningen herom.