Lovgivning

Ny stalkingparagraf 

Den 14.12.21 vedtog folketinget en ny lov, der selvstændigt kriminaliserer stalking. 

Paragraffen trådte i kraft 1. januar 2022 og gjorde stalking strafbart efter straffeloven (vær opmærksom på, at loven udelukkende vil gælde handlinger udført fra denne dato). 

Det betyder, at udøvere af stalking kan straffes, selvom de ikke i forvejen er meddelt et tilhold.

Nedenfor kan du læse mere om straffelovens §242, tilholdsloven og anden relevant lovgivning. 

Du kan også læse om hvilke overvejelser, der er gode at gøre sig, hvis man overvejer at kontakte politiet.

»§ 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.«
 
1. januar 2022 blev stalking strafbart efter straffeloven. Tre betingelser skal være opfyldt for, at en persons adfærd eller handlinger kan anses for stalking efter straffeloven:
  • Gerningspersonens adfærd skal være chikanerende, fx i sin kontakt/henvendelse, forfølgelse eller på en anden måde
  • Adfærden skal være egnet til at krænke ofrets fred, ved fx at være utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende
  • Adfærden rettet mod ofret skal være systematisk og vedvarende. Det indebærer, at der skal være tale om, at gerningspersonen har foretaget flere chikanerende handlinger over en periode, som både kan være meget kort eller lang.

Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for stalking.

Du kan læse mere om dine muligheder for at anmelde stalking via politiets hjemmeside. For mere information om lovgivningen, henvises til retsinformation.dk. 

§ 1

Ved tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden.

§ 2

Tilhold kan gives, hvis

1) der er begrundet mistanke om at en person

a) har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v. som anført i § 1 eller

b) mod den anden har begået strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og

2) der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som anført i nr. 1 stk. 2.

Stk. 2.Tilhold kan endvidere gives, hvis

1) der er begrundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

2) den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som anført i § 1

§ 2a

Tilhold kan gives foreløbigt, hvis

1) en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1,

2) betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt og

3) personen ikke har en rimelig interesse i at kontakte den anden.

Stk. 2. Et tilhold efter stk. 1 gælder indtil videre og bortfalder, når der træffes afgørelse efter §§ 2 eller 4 eller om tilbagekaldelse.

Stk. 3. En afgørelse efter §§ 2 eller 4 skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen af afgørelsen efter stk. 1.«

§ 3

Ved opholdsforbud kan en person forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds- uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes.

§ 4

Opholdsforbud kan gives, hvis betingelserne for tilhold efter § 2 er opfyldt, når

1) mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1, fortsætlig overtrædelse af et tilhold efter § 1 eller en lovovertrædelse omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 1, og

2) et tilhold efter § 1 ikke kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte en anden person.

§ 5

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år. Et opholdsforbud gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år. 

§ 6

Et tilhold efter opholdsforbud kan udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand, hvis det findes nødvendigt af hensyn til formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.

Fra den 1. januar 2017 blev det muligt at søge om strakstilhold. Strakstilhold skal virke midlertidigt, mens politiet efterforsker sagen om et ”almindeligt” tilhold. Formålet er, at man hurtigere kan beskytte mennesker, som er udsat for stalking, forfølgelse og chikane.

Daværende justitsminister Søren Pind udtalte følgende i forbindelse med lovforslaget: ”Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for stalking. Stalking er et psykisk belastende indgreb i den enkeltes frihed, og med strakstilholdet vil politiet hurtigt kunne gribe ind, mens sagen om tilhold og opholdsforbud behandles. Dermed får ofrene hurtigt en foreløbig beskyttelse, og den der fortsætter med at krænke, kan drages til ansvar.”

Dog er muligheden for strakstilhold helt afhængig af relationen mellem den udsatte og udøver. Der findes således fire undtagelser for hvem, der kan søge om strakstilhold. Det betyder, at relationerne: ekspartnere med fælles umyndige børn, nær familiemæssige relation (forældre, børn, søskende mv.), naboer og kolleger ikke kan søge om strakstilhold.

 
Se indholdet af paragraf 2a ovenfor.
 

Hvad er et tilhold?

Et tilhold er en foranstaltning politiet kan opstille for at beskytte personer mod at blive udsat for fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking. Et tilhold betyder, at man ikke må kontakte, overvåge eller forfølge en person.

En tilholdssag indebærer såkaldt betinget offentlig påtale, hvor en borger selv påtaler en forbrydelse begået af en anden. Det betyder, at man selv har ansvar for at indhente tilstrækkelig dokumentation for sin påstand.

Tilholdssager er underlagt forvaltningsretten. Det betyder, at et tilhold i sig selv ikke er en strafferetlig sanktion, men en forvaltningsretlig foranstaltning.

Både den, der anmoder om tilhold (anmelder/forurettede) og sagens person (den anmeldte) har partsstatus. Det betyder, at begge skal partshøres, og at begge har ret til aktindsigt.

Et tilhold fremgår ikke af den private straffeattest, som man fx bruger, når en arbejdsgiver beder som en straffeattest ved ansættelse. Bliver man dømt for overtrædelse af tilhold, vil dette fremgå af straffeattesten.

Anden relevant lovgivning

Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Derfor er der forskellig anden lovgivning der, udover tilholdsloven, kan være relevant at kende til og anvende.

 

Straffeloven

I forbindelse med stalking kan man opleve hændelser, der er underlagt lovgivningen i straffeloven, som fx vold, trusler, hærværk og ulovlig billeddeling. Du kan læse mere om de forskellige områder og lovgivningen på politiets hjemmeside.

 

Vær opmærksom på, at alle hændelser, også straffelovsovertrædelser, skal registreres i et evt. samlet logskema i forbindelse med anmodning af tilhold. Dog er det vigtigt, at anmeldelse af straffelovsovertrædelser også sker separat. 

Adressebeskyttelse

Som stalkingudsat kan det være relevant at beskytte sine adresseoplysninger mod at blive delt. På borger.dk kan alle søge om almindelig adressebeskyttelse. Det betyder, at adressen ikke må udleveres til privatpersoner og virksomheder. Vær opmærksom på udløb af adressebeskyttelse. Dette er typisk 1-5 år – og skal herefter ansøges på ny. Som stalkingudsat er det muligt på baggrund af en politifaglige vurdering at opnå særlig adressebeskyttelse. Det betyder, at man registreres uden fast bopæl i kommunen. 

 

Spørgsmål til lovgivning?

I Dansk Stalking Center kan du få hjælp og rådgivning i forhold til din individuelle situation. Rådgivningen er gratis og er for udsatte, pårørende, udøvere og fagpersoner.

politiets logo på vinduet

Henvendelse til politiet

Hvornår det er relevant at rette henvendelse til politiet, er individuelt og forskelligt fra situation til situation.

Som udgangspunkt er det dog vigtigt, at man som udsat har sagt tydeligt fra overfor udøver, og at man kan bevise dette. Derudover er det vigtigt, at man opretholder nulkontakt før man henvender sig til politiet.  Samtidig er det vigtigt, at der er indsamlet tilstrækkelig dokumentation for stalkingen. Brug med fordel et logskema.

Er du i tvivl om du kan kontakte politiet, eller har du spørgsmål til lovgivningen, kan du kontakte telefonrådgivningen.

Du kan læse mere om anmeldelse og tilhold på Politiets hjemmeside og Anklagemyndighedens hjemmeside.