Digital stalking

Digital stalking er, når nogen anvender internettet, apps og andre former for teknologi og digitale medier til uønsket kontakt, overvågning og chikane. Digital stalking kan forekomme udelukkende digitalt  – eller det kan være en del af et stalkingforløb, der også indebærer fx fysisk overvågning, kontinuerlige kontaktforsøg, hærværk, vold og trusler.

 

Oplever du digital stalking? Kontakt Dansk Stalking Center og få specialiseret rådgivning om digital stalking.

Internettet, apps og andre former for teknologi og digitale medier

Hvad er digital stalking?

Den teknologiske udvikling og øget brug af sociale medier gør, at meget stalking i dag sker over internettet eller ved hjælp af andre digitale redskaber. Digital stalking kan være både omfattende og intimiderende. Derfor er det vigtigt, at digital stalking tages alvorligt.

Digital stalking kan fx være:

  • Beskeder og kontakt fx via sociale medier
  • Digital overvågning fx gennem hacking af e-mailkonti, profiler m.m.
  • Deling af personlige informationer eller billeder, fx hævnporno
  • Identitetsmisbrug fx bestilling af varer i udsattes navn
En anden måde digital stalking kan foregå på, er tilegnelsen af oplysninger, der bruges til fx at opsøge den udsatte fysisk eller true den udsatte. Dette kan være oplysninger, der er tilgængelige på internettet. Der kan også være tale om oplysning fra fx en GPS, der angiver, hvor man fysisk opholder sig.
 

Det kan du gøre for at forebygge digital stalking

  • Opdater altid dine systemer og programmer til nyeste versioner
  • Brug altid stærke kodeord til dine online konti og skift kodeord, hvis du er i tvivl, om andre kunne kende til det. Vær opmærksom på ikke at anvende samme kodeord til alt
  • Brug to-faktor godkendelse på dine online konti, hvis det er muligt
  • Vær opmærksom på, hvilke wi-fi, du tilgår. Undgå at åbne wi-fi, hvor man ikke skal bruge kode
  • Hold øje med hvilke apps/programmer, der er installeret på din enhed
    – er der nogen, du ikke kender, så slet dem
  • Vær opmærksom på synkroniseringsindstillinger, så din enhed ikke synkroniserer med enheder, du ikke kender
  • Tjek hvilke apps, der bruger lokalitetstjeneste. Slå evt. lokalitetstjeneste fra
  • Vær opmærksom på dine privatlivsindstillinger på profiler på sociale medier

Links til indstillinger og opsætning

Nedenfor er samlet nogle af de typisk anvendte enheder og medier. Via ikonerne kan du tilgå udbydernes guides til fx privatlivsindstillinger, lokalitetstjenester mm.

Ofte stillede spørgsmål

  • I Dansk Stalking Centers åbne telefonrådgivning kan vores rådgivere hjælpe dig med at afklare, om du er udsat for digital stalking samt give dig basisrådgivning om digital stalking. Fx rådgivning om hvordan du bedst afskærmer dig og dokumenterer stalkingen.  
  • Rådgiverne kan herefter ved behov henvise dig videre til vores interventionsafdeling, hvor der er mulighed for at modtage mere specialiseret IT-rådgivning.  
  • Den specialiserede it-rådgivning kan bestå af:

– Hjælp til digital sikkerhed og afskærmning

– Undersøgelse af dine online konti og enheder

– Rådgivning ved falske profiler, deling af billeder og videoer

– Hjælp til bevisindsamling og dokumentation  

  • Sørg for, at apps, programmer og styresystemer på dine enheder altid er opdateret til nyeste versioner.  
  • Aktivér to-faktor godkendelse på dine online konti og profiler. Læs mere om to-faktor godkendelse her 
  • Brug stærke og unikke kodeord (fx til e-mail, Facebook m.m.) Læs om, hvordan du laver stærke kodeord her.  
  • Vær opmærksom på hvilke wi-fi, du logger på. Undgå at oprette forbindelse til åbne wi-fi, hvor man ikke skal bruge kode.  
  • Hold øje med hvilke apps/programmer, der er installeret på din enhed – er der noget, du ikke kender, så slet det. 
  • Vær opmærksom på synkroniseringsindstillinger, så din enhed ikke synkroniserer med enheder, du ikke kender. 
  • Tjek hvilke apps, der bruger lokalitetstjeneste og slå lokalitetstjenester fra. OBS: Bruger du appen Skytsengel, skal du huske at slå lokalitetstjenesten til her.
  • Gennemgå dine privatlivsindstillinger på profiler på sociale medier. Det er en god idé ikke at have åbne profiler på sociale medier som fx Facebook og Instagram. Du kan gøre dem private under privatlivsindstillinger – find guide til Facebook her og Instagram her. 

Er du udsat for digital stalking og har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte telefonrådgivningen her. 

Når man er udsat for stalking, kan man ofte have en oplevelse af, at ens enheder er blevet hacket. Ofte er der ikke tale om decideret hacking, men at en person har fået adgang til ens enheder. Det kan være svært at afgøre, om man er blevet hacket. Men der er en række spørgsmål, man kan stille sig selv for at sandsynliggøre, om en anden person har adgang til ens enheder: 

  • Er udøveren en tidligere partner eller ven, som du har delt dine logins med? Eller har han/hun haft fysisk adgang til dine enheder? 
  • Hvor teknisk dygtig er personen, du mistænker for at have adgang til dine enheder? 
  • Er der installeret programmer på din computer eller telefon, som du ikke kender? 
  • Føler du, at udøver ved ting om dig, som du ikke har delt? Fx privat information, din lokation eller har adgang til filer eller billeder, du ikke har delt.   

Hvis du kan nikke genkendende til ét eller flere spørgsmål, så kan der være mulighed for, at udøver har adgang til dine enheder. I disse tilfælde kan det være en god idé at gøre følgende:   

  • Vær opmærksom på synkroniseringsindstillinger, så din enhed ikke synkroniserer med enheder, du ikke kender. 
  • Tjek hvilke apps, der bruger lokalitetstjeneste. Slå evt. lokalitetstjeneste fra. 
  • Opdater altid dine systemer og programmer til nyeste versioner. 
  • Brug to-faktor godkendelse og stærke kodeord (fx til e-mail, Facebook mm.) 

 

Hvis du ønsker at gå til politiet, er det vigtigt, at du gemmer information.

Dokumentation for stalking er vigtigt, uanset om det er fysisk eller digital stalking. Gem derfor så vidt muligt al dokumentation. 

Brug gerne screenshots af beskeder, opkaldslister, uønsket adgang til online konti m.m., men vær opmærksom på, at det er bedst, hvis der fremgår en præcis dato på billedet. Organiser dokumentationen, så den er overskuelig. Se mere herom og andre gode råd om dokumentation på siden for logskema. 

 

Kontakt os for yderligere spørgsmål, hvis du er udsat for digital stalking og har mistanke om, at du har fået hacket dine online konti eller med stor sandsynlighed har fået installeret spyware på din telefon eller computer. 

Hvis du oplever, at udøver altid ved, hvor du er, kan det måske skyldes, at udøver har adgang til fx din iCloud, Google eller Facebook og kan se, hvad du deltager i, eller hvor du befinder dig via lokalitetstjenester i diverse apps. Dette vil oftest være tilfældet, hvis udøver kender dit kodeord eller udøver tidligere har haft adgang til dine enheder. Hvis du mistænker dette, kan du med fordel: 

  • Være opmærksom på synkroniseringsindstillinger, så din enhed ikke synkroniserer med enheder, du ikke kender. 
  • Tjekke hvilke apps, der bruger lokalitetstjeneste. Slå evt. lokalitetstjeneste fra. 
  • Opdatere dine systemer og programmer til nyeste versioner. 
  • Bruge to-faktor godkendelse og stærke kodeord (fx til e-mail, Facebook mm.) 

Derudover findes der også fysiske GPS-trackere og aflytningsenheder. Mistænker du dette, kan du prøve at tjekke steder, hvor disse kunne være gemt. Det kan fx være: 

  • I tasker og lommer 
  • Din bil – få evt. undersøgt din bil hos en mekaniker 
  • På din cykel
  • I barnevognen 

Stalking har siden 1. januar 2022 været kriminaliseret ifølge Straffelovens §242. Når det drejer sig om digital stalking, er det dog også vigtigt at kende nedenstående lovgivning. 

 

Straffeloven

  • Uberettiget adgang til data/hacking:
    263
    Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem.

Stk. 2 Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1 uberettiget

1) åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet eller


Ulovlig aflytning:

2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

  • Uberettiget fotografering:
    264aDen, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

     

  • GPS overvågning:
    264b – Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

     

  • Billeddeling:
    264d – Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

     

  • Identitetsmisbrug:
    §264e –
    1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller 2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Vidste du, at..?

1 %

Oplever at modtage e-mails, sms’er eller anden skriftlig kontakt

1 %

Oplever chikane på sociale medier

1 %

Oplever elektronisk overvågning (fx gennem aflytningsudstyr eller falske Facebookprofiler)

Kilde: Omfanget og karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse. Justitsministeriets Forskningskontor, 2017/2018

Få specialiseret rådgivning indenfor digital stalking

Dansk Stalking Center tilbyder specialiseret rådgivning indenfor digital stalking, digitale krænkelser og udfordringer relateret hertil. Rådgivningen kan fx omhandle teknisk opsætning og gennemgang af enheder og foregår primært over telefonen. 

Henvisning til vores IT-rådgivning sker på baggrund af en samtale i vores telefonrådgivning.

 

Dokumentation af digital stalking

Dokumentation for stalking er vigtig, uanset om det er fysisk eller digital stalking. Derfor er det vigtigt så vidt muligt at gemme alt dokumentation.

Brug gerne screenshots af beskeder, opkaldslister, uønsket adgang på dine online konti m.m., men vær opmærksom på, at det er bedst, hvis der fremgår en præcis dato på billedet. Vær opmærksom på, at beskeder, opkaldslister m.m. kan bruges som dokumentation – overvej derfor altid dette, inden det slettes. Samme overvejelser er vigtige, inden man blokerer e-mails og profiler eller får et nyt telefonnummer. Behold fx det gamle sim-kort og e-mailadressen, så dette kan bruges som dokumentation.

Organiser dokumentationen, så den er overskuelig. Se mere herom og andre gode råd om dokumentation på siden for logskema.

hånden på den bærbare computer

Rapport om digital stalking

Denne rapport opridser karakteren af digital stalking og tegner et bilede af, hvem der typisk oplever digital stalking, hvem der udøver stalking digitalt samt hvilke konsekvenser og udfordringer, der særligt er forbundet med digital stalking. 

 

Rapporten bygger dels på erfaringer fra Dansk Stalking Centers professionelle intervention, der består af socialrådgivere, psykologer, en jurist og en IT-sikkerhedsspecialist, og dels på spørgeskemabesvarelser fra 496 stalkingudsatte og 33 stalkingudøvere, der har modtaget professionel rådgivning og behandling i Dansk Stalking Center i perioden oktober 2020 til oktober 2022.