Karen 27 år – stalket af fremmed

Karen er en 27-årig folkeskolelærer, som er blevet stalket i to et halvt år af en ung pige på 16 år. De har aldrig mødt hinanden tidligere.

 

Oplevede vred og provokerende ung pige på internettet
Karen er meget socialpædagogisk engageret. Hun fungerede som frivillig ressourceperson i flere netværksgrupper for unge med tilpasningsvanskeligheder. I grupperne kommunikerede man primært med hinanden via internetfora, blogge og chat-rum. Hun var vant til mangfoldighed og unge, som indimellem kunne være både aggressive og ekstreme i deres holdninger. På et tidspunkt oplevede Karen en vred og meget provokerende ung pige på omkring 16 år, som saboterede næsten alle indlæg på netværkets forum med sine ekstreme holdninger og grove beskyldninger mod andre i netværket. Karen fornemmede en meget grænsesøgende adfærd og en voldsom vrede mod en institution, hvor den unge selv havde været anbragt på et tidspunkt. Over nettet bad hun pigen om at dæmpe sine provokerende indlæg og vise accept og tolerance for andre. Som svar blev pigens udfald voldsommere, ligesom hun begyndte at sprede usande rygte om Karen. Der var flere klager over pigen i netværksgruppen, og det endte med, at hun blev ekskluderet fra gruppen.

holder en telefon og spørger til råds

Begyndte at modtage opkald og sms’er med trusler
Karen var bekymret for den unge piges udvikling, så hun holdt lidt øje med hendes aktivitet i andre netværksgrupper, hvor hun deltog. Det var tydeligt, at hun blev mere aggressiv og ekstrem i sine holdninger overfor det system, som hun havde følt sig dårligt behandlet af. En dag begyndte Karen at modtage mystiske telefonopkald og e-mails med trusler om at blive udstillet som luder på sin arbejdsplads. Karen tog sig ikke af det. Hun regnede med, at det var den unge pige, og at det ville gå over.

 

Karen indberettede den unge pige efter hærværk
En dag hørte Karen om et ualmindelig groft hærværk, der involverede ildspåsættelse, som heldigvis ikke medførte stor skade, mod en af kommunens ungdomsinstitutioner. Et af signalementerne passede på den unge pige. Da Karen ad omveje hørte, at hun havde deltaget i hærværket, så hun ingen anden udvej end at indberette sin bekymring til kommunen. Hun vurderede, at pigen var på vej ud på et skråplan, og at hun havde brug for hjælp. Pigen blev anholdt og anbragt på en institution. Herefter begyndte Karen at modtage adskillige e-mails og sms’er, hvor pigen fortalte, at hun vidste, at Karen havde skrevet indberetningen. Hun beskyldte Karen for at have ødelagt sit liv, og hun truede Karen med vold som gengældelse. I begyndelsen stod det uklart, hvordan hun havde fundet frem til Karen som den indberettende. Senere fandt Karen ud af, at der var sket en fejl. Pigen havde haft adgang til sagsakterne, inklusiv Karens personlige oplysninger. Karen var rystet og følte sig svigtet. Hun forsøgte at få en forklaring fra sagsbehandleren, men denne var pludselig blevet langtidssyg og ikke til at få kontakt med længere.

 

Modtog trusler på livet
Samtidig begyndte Karen at blive truet på livet med grov vold og død, så som ’Lige pludselig bliver du indhentet og din hals bliver langsomt skåret over’ eller ’Vi har et regnskab at gøre op – du skal dø, langsomt og pinefuldt vil du blive sprættet op’. Pigen truede med at sende sine venner, fra det rigtigt hårde bandemiljø, efter Karen. Hun beskrev, hvordan de var parate til at indhente hende, og at de vil nyde langsomt at tvære hende ud. Da Karen fik nyt hemmeligt nummer, begyndte pigen at ringe på fastnetnummeret og sende trusselsbreve.

 

Aftale med personale på institution hjalp
På samme tid begyndte Karens familie at få mystiske opkald med trusler om at få skåret halsen over. Karen kontaktede politiet og fremviste en samling af dokumentation og beviser, hvor hun samtidig anmodede om et tilhold mod pigen. Der gik fem måneder, før Karen fik et endelig afslag med begrundelsen, at pigen ikke ville afhøres. Imens fortsatte forfølgelsen på trods af pigens anbringelse på en ny institution. Karen lavede en aftale med personalet på institutionen om, at hun skulle kontakte dem, hver gang hun havde fået en ny henvendelse fra pigen, så de kunne konfrontere pigen med sine handlinger. Stalkingen er stærkt aftaget, men Karen hører stadig fra hende.

 

Stalkingen har påvirket Karens livsførelse
Karen har været rystet og indimellem meget bange. Hun oplevede stalkingen som et kolossalt stort og langstrakt pres gennem år og måneder, et pres der hele tiden blev forøget. Hun reagerede ved at blive opfarende og irrationel, og hun oplevede at miste sit ellers store overskud i dagligdagen. Stalkingen påvirkede hendes livsførelse ved, at hun blev meget stresset. Hun er sikker på, at hvis hun ikke i forvejen havde haft sin terapigruppe at snakke med gennem hele forløbet, så ville hun have været meget mere psykisk påvirket. I gruppen fik hun stor støtte til at fortælle om sin situation, sine tanker og bekymringer. Det, som især har været afgørende for Karen, var at acceptere situationen som den var, og, at uanset hvad hun gjorde, så hjalp det ikke. For Karen handlede det om at acceptere, at dette var en situation, som var ude af hendes kontrol. Først derefter kunne hun begynde at finde måder at beskytte sig på.