Malene 21 år – Ung pårørende til stalkingudsat
Malene var 16 år og boede sammen med sin mor Anni, da dennes ekskæreste begyndte at forfølge og chikanere moren. Malene havde ikke noget forhold til manden, idet hun kun havde kendt ham meget overfladisk.
Fremtidsplaner spoleret
Malene betragtede morens stalker som irriterende. Hun havde svært ved at forstå, at nogen kunne finde på at gøre, hvad han gjorde. Forfølgelsen kom til at betyde, at hun og moren måtte flytte langt væk fra den by, som hun var glad for at bo i. Hendes planer for skole og senere voksenuddannelse blev spoleret, og hun var frustreret over situationen uden at kunne gøre noget ved den. Hun følte sig på den måde forstyrret i sit ungdomsliv med skift af skole og venner. I starten var hun ikke konkret involveret, men oplevede det hele fra sidelinien.
Stalkingudøveren begyndte at inddrage Malene
Nogle uger senere begyndte stalkeren også at inddrage Malene. Han ringede og sms’ede, og han truede hende med vold og død, men hun følte aldrig rigtig, at det var hende, der var målet for hans stalking. Hun oplevede, at han prøvede at ramme moren gennem hende. Af samme grund følte hun sig ikke konkret bange for ham. Tværtimod syntes hun, at han var ’træls og irriterende’. Hun betragtede ham som en idiot, og hun følte sig fysisk ovenpå. Malene havde trænet selvforsvar og kampsport i flere år, så hun havde en god portion selvtillid og styrke. Hun betragtede ham som en ’undermåler’, og en, der ikke kunne gøre hende noget. ’Jeg ville ikke lade mig skræmme af sådan en lille og dum mand – han var bare en klaphat’. I stedet var hun vred på ham, fordi hun følte, at hans forfølgelse også ødelagde livet for hende.
Hun talte ikke med andre om, hvad hun og hendes mor var udsat for. Det var først, da han også begyndte at kontakte hende gennem hendes venner, arbejde og hendes skole, at hun fortalte, hvad det handlede om, og hvad der skete derhjemme. Ellers syntes hun ikke, det var noget at tale om. Veninderne kunne ikke forstå, at hun tog det så roligt, men sådan havde hun det altså.
Forstod ikke, at politiet ikke reagerede
Hvad der frustrerede Malene, og hvad hun følte helt uforståeligt, var, at der ikke kom noget ud af hendes mors mange politianmeldelser i de første måneder. På et tidspunkt kom de hjem og så, at han havde punkteret den ene af deres biler. De skyndte sig ind i den anden bil og kørte efter ham. Samtidig ringede de til politiet, som opfordrede dem til at følge efter ham, indtil der skulle komme en politibil og anholde ham, men der kom ikke nogen. Undervejs kastede han brosten efter dem. Malene forstod ikke, at der skulle gå flere måneder, før politiet tog sagen alvorligt, og moren fik tilhold mod ham.
Malene følte sig aldrig rigtig psykisk påvirket af forfølgelsen. Det, som berørte hende mest, var, da hendes mor gik ned med flaget. Hun fortæller: ”Det allerværste var, da mor gik ned. Det tog rigtig hårdt på mig. Hun tabte sig 20 kg. Hun var stresset og ked af det. Jeg havde svært ved at forstå hendes reaktioner og havde svært ved at forstå, hvor hårdt det var for hende. Jeg var vel nærmest bare vred på hende. Jeg syntes, hun var så pylret og overnervøs. Jeg fattede ikke omfanget af det, hun var igennem, før jeg så hendes psyke og hendes krop sige stop. Da hun gik ned, begyndte jeg at reagere. Da blev det hårdt for mig. På et tidspunkt fik hun hjertestop, men hun var så bange for, at han skulle finde hende på sygehuset, at hun ikke turde blive der, så hun kom alt for hurtigt hjem igen. Hun græd hele tiden. Det var hårdt at se på. Hun fik en alvorlig ledsygdom, der gav hende mange smerter, som hun lider meget under. I dag kan hun ingenting. Smerterne invaliderer hende. Det var svært for mig at se, hvordan hun ændrede sig, når hun troede, at han var der og blev bange. Så blev hun helt forandret og helt fjern og blank i øjnene. Det blev rigtig svært, da hun forsøgte selvmord, og især da hun ikke ville gå til psykolog. Hun gik med det hele selv i stedet for at tale med nogen om det. Jeg tror hun følte skyld over for mig og over for situationen”.
Senere fik Malene og hendes mor snakket nogle af tingene igennem, men det påvirker stadig deres forhold. Mens forfølgelsen var på sit højeste, flyttede Malene hjem til sin far.
Malene bliver fortsat stalket
Malene er 21 år i dag. Hun har fuldført gymnasiet og læser i dag til sygeplejerske. Siden stalkeren ikke kunne få fat på moren, som er flyttet igen, er han begyndt at opsøge Malene for derigennem at nå moren. Ind imellem står han og lurer ind ad hendes vinduer. Han kontakter hende ved at ringe, sms’e eller via hendes Facebook-profil. Han truer eller fortæller, at han holder øje med hende. Andre gange er han tavs eller fløjter i telefonen. Han har bestilt alverdens varer i hendes navn. Undertøj, pornofilm, bogklubbøger, taxa’er, pizza, ja selv udrykningsambulancer til påståede skader.
Mor og datter besøger ikke hinanden af frygt for, at han skal følge efter Malene og se, hvor moren nu bor. Flere gange har Malene forsøgt at få et tilhold mod manden, men politiet har afvist hende hver gang. Hun oplever, at de slet ikke er interesserede i at høre hendes historie, så snart de forstår, at det handler om stalking. En betjent tjekkede dog manden i deres register, hvorefter han udbrød ’Hold da op – hans journal vil jo ingen ende tage’. Han havde flere tilhold og domme for narkotika. Trods mandens fortid kunne betjenten ikke hjælpe hende. Malene følte sig frustreret og uretfærdigt behandlet af systemet. Især efter at hun en dag blev kontaktet af politiet, fordi han ville have tilhold mod hende! Han havde kontaktet Malene på Facebook, hvor hun havde bedt ham om at holde sig væk. Dette havde han brugt som argument for sin anmeldelse, sammen med en påstand om, at hun skulle have sendt nogle rockere efter ham. Men politiet ville ikke høre, når hun bad dem om hjælp. Sagen faldt dog. Efterfølgende fortsatte han sin forfølgelse, til han blev fængslet for stalking af helt ny person. Malene føler sig krænket og frustreret.