Undervisningsmateriale: "Vi taler om stalking"
Denne side er henvendt til dig, der er underviser eller lærer. Her kan du læse mere om Dansk Stalking Centers undervisningsmateriale.
Få inspiration til, hvordan du arbejder med materialet og hent lærervejledning og bilag og se de andre elementer, der kan bruges i undervisningen.
Undervisningsmaterialet:
- Er målrettet 7.-10. klasse, efterskoler og ungdoms- og gymnasiale uddannelser
- Dækker læringsmål fra dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
- Fungerer godt online
- Er gratis og frit tilgængeligt
HVORFOR lære om stalking?
Årligt oplever op mod 100.000 danskere at blive stalket. For de udsatte har det ofte alvorlige psykiske og sociale konsekvenser. Mange ved ikke, hvad stalking er, eller hvad man skal gøre, hvis man oplever stalking. Derfor er det vigtigt at lære at genkende stalking og have et fælles sprog til at tale om det.
Ved at tale med børn og unge om stalking kan vi sikre, at flere genkender stalking og får den rette hjælp hurtigst muligt.
HVAD lærer eleverne?
Eleverne lærer at identificere og tale om stalking. Opgaverne fokuserer på at træne forskellige færdigheder og lægger op til at tale om grænser og adfærd, eks:
- Hvad er personlige grænser og hvordan respekterer man egne og andres grænser?
- Hvornår bliver helt almindelig adfærd til stalking – og hvordan navigerer man i gråzonerne?
- Hvordan kan man selv hjælpe, hvis en ven udsættes for eller udøver stalking?
HVORDAN fungerer materialet?
Materialet er bygget op af en række opgaver og aktiviteter, der er opdelt i fire overordnede temaer. Materialet kan gennemgås som et samlet forløb (kræver ca. 10-12 lektioner), eller der kan udvælges opgaver til et kortere forløb, ligesom elementerne kan bruges enkeltvis i sammenhæng med anden undervisning.
I lærervejledningen finder du hele forløbet samt bud på kortere forløb. Her på siden finder du eksempel på opgaver, der fungerer godt til online undervisning.
Eksempel på online forløb
Nedenfor er sammensat et forløb med opgaver, der fungerer godt online. Alle sidetal henviser til beskrivelserne i lærervejledningen. Nogle få opgaver er ikke beskrevet i lærervejledningen. Find beskrivelsen ved at trykke teksten i boksen.
1
- Definition (s. 9)
- Gæt et ord (s. 10)
- Se filmen "Er det stalking?"
2
- Formidling til klassen (s. 18)
3
- Se filmen "Er det stalking?" hvis I ikke har arbejdet med den i første del af forløbet.
4
- Se flere forslag til opsamling og evaluering på s. 27
Hent lærervejledning og se elementer til undervisningen
”
”Eleverne sagde bagefter, at de var blevet klogere på et emne, som de måske aldrig selv ville have opsøgt. Og det synes jeg er fedt ved det her. (…) det er noget, du kan bruge til meget. Man kan jo blive stalket på mange måder. Så jeg synes, at eleverne får øjnene op for, at det ikke kun handler om, at der står en uden for ens vindue og banker på – det handler også om mange andre ting.”
– Citat fra lærer
Dilemmaøvelse - Camillas case
Hent powerpoint med lydfiler, dilemmaspørgsmål og lærernoter:
Afspil eller download lydfiler:
Første dilemma: Kan Camilla gøre noget? (2 min. 56 sek.)
Andet dilemma: Hvad kan Camilla gøre? (1 min. 45 sek.)
Tredje dilemma: Hvad kan Camilla og hendes familie gøre nu? (2 min. 13 sek.)
Fjerde dilemma: Hvad kan Camillas venner gøre? (2 min. 33 sek.)
Femte dilemma: Hvad kan Camillas gøre nu? (2 min. 50 sek.)
Afrunding Camillas case (3 min. 31 sek.)
Film: Er det stalking?
Sådan bruger du filmen i undervisningen
Filmen kan bruges til at skabe interesse og nysgerrighed omkring emnet i starten af forløbet. Alternativt kan filmen bruges senere i forløbet, som en mulighed for eleverne til at reflektere over konkrete situationer og handlinger ud fra en ny viden om stalking.
Ved opstart: Eleverne ser filmen sammen eller hver for sig. Efterfølgende kan I samle op, eksempelvis ud fra følgende spørgsmål:
- Hvornår synes I, at det bliver stalking?
- Kan I forstå, hvorfor personerne gør, som de gør?
- Er der noget, der undrer jer?
Senere i forløbet: Eleverne ser filmen sammen eller hver for sig. Herefter samler i op. I kan eks. tage udgangspunkt i spørgsmålene:
- Hvornår bliver det stalking?
- Forstår I, hvorfor personerne gør, som de gør?
- Kunne/burde nogle af personerne have gjort noget andet?