Dansk Stalking Center lancerer podcast
Dansk Stalking Center lancerer podcast
sTalking er navnet på Dansk Stalking Centers podcastserie, der fra i dag kan findes på de fleste podcastplatforme og her på vores hjemmeside. Der vil i alt komme 10 afsnit, der hver især vil dykke ned i et emne relateret til stalking.
De første to afsnit frigives i dag og er et introafsnit om, hvad stalking er, samt et afsnit, der sætter fokus på stalking i populærkulturen. Herefter vil der hver uge komme et nyt afsnit.
Med podcastserien ønsker vi at bidrage med lettilgængelig og vedkommende information om stalking, men også at give mikrofonen til nogle af de mennesker, der har haft stalking inde på livet. I podcasten møder man derfor både eksperter og tidligere stalkingudsatte.
Podcasten har skuespiller Dorte Rømer som vært og Lydmor har produceret musikken til serien.
Podcasten er støttet af Offerfonden.